Tips og råd

Overskriften kunne også være:

"Sådan gør jeg" i stedet for "Tips og råd" - og siden er under fortsat udarbejdelse...


Sådan får du espalieret en ribsbusk

Ribsbusken fylder ikke meget op af hegnet, men giver gode ribs.

Jeg høstede 1½ kg på busken i år og fik lavet dejlig gelé

Du skal plante en helt almindelig ribsbusk i god muld tæt ved hegnet/muren som den skal vokse op ad. Ribs behøver ikke fuld sol for at udvikles, og min trives fin med mogensol, da hegnet vender mod øst, men det er selvfølgelig ikke en god idé at plante den hvor der er udhæng fra tag eller lignende, så den ikke får vand.  Når den er plantet bredes grenene ud som en vifte og bindes til hegnet med nogle få opbindingsnore (fx. grøn plast/metal). 4-5 grene er nok, resten klippes af ved bunden. Efterhånden som de vokser, bindes de til med flere snore, og nogle af de nederste bliver overflødige. I juli måned høstes bærene og i løbet af efteråret eller vinteren skal busken beskæres med en beskæresaks, så den holdes på plads og får bær næste år. Ribs får ikke bær på de nye skud, men på 2. års skud (og 3. års skud), dvs. grene som er dannet sidste år og forrige år. Derfor skal man beskære, så der bevares nogle af de nye skud, men man kan også skære nogle af de gamle grene væk, så der kommer fornyelse i busken. Det vigtigste er dog, at skære grene væk som vokser ud ad og nogle af dem på tværs, så den bliver ved at være luftig og vokse fladt op ad hegnet. Grene som fjernes klippes af helt inde ved den gren de vokser ud fra. Det er ikke svært, og man kan faktisk ikke gøre noget galt, bortset fra, at der kan komme lidt færre bær et år, men så er busken klar igen næste år.

Gå til kamp mod de aggressive ukrudtsarter


Man kommer jo ikke udenom ukrudt som en af udfordringerne i haven. Det kræver opmærksomhed (og tid - især i starten) og kan ødelægge fornøjelsen, hvis man ikke har styr på det. Jeg skal lige skynde mig at sige, at det jo er et frit valg, om man vil have disse planter i sin have. Det kan fungere fint med skvalderkål som bunddække under større buske, men for at gøre en lang historie kort, så har jeg fravalgt dem i min have. For mig er det væsentligste råd for succes, at bekæmpe de aggressive arter, og der tænker jeg især på den type, som kaldes rod-ukrudt.

Her skal man være opmærksom. Græsset er kvik og vil brede sig !

Kvik som lige er gravet op. Se rødderne på vej ud til siderne

De laver tykke energi-holdige rødder, som bruges til at danne nye skud igen og igen, så de kan overleve og sprede sig. Det er ofte nogen man får med som "gave" når man overtager haven eller det kommer ind under hækken eller med jorden sammen med planter man indfører i haven. De opstår ikke sådan af sig selv og det er faktisk en trøst ! For min taktik er således: Find ud af, hvor der er rod-ukrudt i haven og vurder situationen: Er det lige meget der? Så lad det være. Er det et problem? Så se at få det udryddet !

Skvalderkål - også en klassiker blandt rod-ukrudtet

I haverne er de problematiske oftest skvalderkål og kvik (kaldes også senegræs) eller padderok, men også brændenælde, tidsler eller mælkebøtte (som dog ikke sætter rodskud ud til siderne), eller det kan være have planter, som laver rodskud eller som man ikke længere ønsker skal vokse på stedet.
Hvad skal man da gøre for at udrydde sit rod-ukrudt, hvor man ikke vil have det?

Padderok ses også ofte

Det vil tage 2-3 vækstsæsoner, inden det er væk, og hvis man i den tid ikke er grundig og fx. glemmer det i en periode, så må man starte forfra. Taktikken er "udsultning" på følgende måde: Man skal fjerne så meget som muligt af de uønskede planter, både rødder og blade, og som minimum ALLE blade. Det skal man gentage hver 2-3. uge hele sommeren  fx. bevæbnet med et hakkejern. Det kan ingen planter overleve i længden, så du er sikker på succes, hvis bare du er udholdende. Står der andre planter på stedet, så man ikke rigtig kan komme til, så er det en overvejelse værd at fjerne/flytte dem, indtil opgaven med at fjerne ukrudtet er løst (og de skal være helt renset for ukrudtet, ellers er man nødt til at smide dem ud, for så flytter problemet med).
Men er der ikke nogen nemme løsninger?
Det er desværre ikke nogen god løsning at plante bunddække eller lægge flis ud, som mange tror, da disse hardcore ukrudttyper nemt skyder op igennem. Sprøjtning virker derimod, men det er man jo ikke så glad for miljømæssigt. Round-up virker utrolig godt mod kvik og det er stadig tilladt. En sprøjtning på det helt rigtige tidspunkt, og det er bare væk. En anden mulighed i nogen situationer er at etablere græs, da rod-ukrudt ikke i længden kan overleve at blive slået med en græs-slå-maskine.

Flis er klar til at blive trillet ud med trillebøren. Vrker kun mod frø-ukrudt 

Hvad med alt det andet ukrudt?
Frøukrudt kalder man den slags ukrudt, som spreder sig med frø, og det er lettere at styre. (Ofte lader jeg det faktisk vokse godt op hist og her, fordi det er god mad for kaninen). Det bedste råd til at forebygge denne slags ukrudt er, at fjerne det inden det smider frø til næste generation og så generelt at undgå bar jord. Det kan man fx. gøre ved at plante tæt, bruge bunddække planter eller flis. Dernæst er mit råd, at tage det lidt men ofte, så opdager man næsten ikke at man luger.

Husk, at havearbejde, fuglesang og frisk luft beviseligt er afstressende og man kan faktisk hygge sig med det meditative lugearbejde (podcast i en mp3'er kan også anbefales. P1 har mange interessante programmer, som kan downloades og tages med ud. Eller musik)
........... og så var det vist også rigelig om ukrudt i denne omgang.


Vanding  - min fars koncept med en sivespand til drivhus eller i haven


Jo større planterne bliver og jo varmere det er i drivhuset, jo mere vand skal der til.
I sensommeren og i varme perioder fylder jeg næsten dagligt en spand med vand og en sjat gødning, som altid står på plantesækken. Sådan har min far gjort i mange år, og jeg er også glad for metoden frem for vandingskasser både af æstetiske årsager og fordi vi synes plantene vokser bedre.

En spand med hul i bunden fyldes med vand, såre simpelt

Vandingsspanden med filteret

Når spanden er fyldt med vand, enten fra en slange eller en vandkande, så siver det langsomt ud i løbet af den næste times tid. Husk en god alsidig flydende drivhusgødning hver gang.

Det hænder også jævnligt at jeg "låner" sivespandene til haven, når det er tørt og jeg synes enkelte planter behøver vand. Det gælder ikke mindst mine slyngroser, som har godt af at blive gennemvandet med gødningsvand et par gange i forsommeren. Det giver en meget bedre blomstring. Hvis man derimod prøver at vande med en vandslange, så løber vandet bare væk ovenpå den tørre jord. Også miljømæssigt er det selvfølgelig vigtigt, at man ikke bruger mere vand end højest nødvendigt. Jeg vander af princip ikke ret meget, og må derfor tåle at planterne ind imellem hænger eller ligefrem visner, men i drivhuset er man nødt til det og lige ledes prioriterer jeg enkelte planter i haven, som slyngroser og hortensia, som jeg synes giver så meget igen, når de blot får en spand vand en gang imellem.

Her står sivespanden lige udenfor drivhuset, hvor vinen har sine rødder

Andre gode vandingsmetoder er en vippevander til større områder. Den skal stå i et par timer for at vande godt igennem, men desværre er fordampningen stor. Det kan dog især være en god metode for at hjælpe nyplantede planter igennem tørre perioder.
Siveslanger er også gode i nogle situationer, især når man ved at der skal vandes ofte, fx. hvis man vil have et optimalt udbytte i køkkenhaven eller man har specielle planter, som har brug for meget vand. En nyplantet hæk kan også med fordel etableres med en siveslange, for let at kunne docere vand i tørre perioder og dermed få hækken hurtigere op.

Sådan laver du spanden:
I bunden af en metal eller plastikspand laves et hul  så vandet kan sive ud. Hullet skal  være ca så stort at  man lige kan få en tændstik igennem. For at undgå at det stopper til, har vi lavet et simpelt filter som stilles over hullet. Filteret er lavet af en stump metalrør og noget filt omkring, så vandet kan passere. Jeg har haft plastikspande i mange år, men har i år købt nogle metalspande fordi de er kønnere, men de ser nu ud til at ruste noget, så måske skal jeg bare lede efter nogle pænere plastikspande.

Handsker - jeg har en favorit som ikke giver sorte negle

Showa nitril hanske er min absolutte favorit
 stærke og behagelige at have på

Nogle gange er det dejligt at rode i jorden med bare hænder, så føler man sig virkelig i nærkontakt med sin have. Men det med jord under neglende, synes jeg ærlig talt er lidt opreklameret, og mange gange synes jeg nu mest, det er irriterende når det kun er et lille smut, man er i haven. Hvis det er længere tid synes jeg også det ud tørrer hænderne. Derfor bruger jeg oftest handsker. Der findes mange bløde og gode have handsker, men hvis det handler om at have hænderne i jord, så synes jeg de har en tendens til at "lukke jord ind" alligevel, igennem stoffet. Derfor bruger jeg et par solide gummihandsker med bomuldsfor, når jeg skal i nærkontakt med jorden, fx. plante småplanter ud, grave kartofler op eller luge hvis det er "jordet".

Køb et par gode stærke handsker i et byggemarked eller bestil på dette link