søndag den 18. august 2013

Sommeren suser altså afsted !



Denne flotte solhat Echinacea 'Little Magnus'
bliver kun 40 cm høj
Igen har en sommer hvirvlet gennem min have, og den er heldigvis ikke slut endnu.

Jeg har afprøvet et par nye planter, og blandt de rigtig gode er ikke overraskende den meget roste Geranium 'Rozanne'. Den blomstrer konstant fra den starter i begyndelsen af juli med sine blå blomster/hvid øje. Ny er også den lavere solhat Echinacea 'Little Magnus', som virker lovende til lidt mindre forhold end den store. Farven er også lidt mere intens og blomsterne holder længere, synes jeg.

Geranium og løvefod står igen med friske blade her i august, efter at de blomstrede flot først på sommeren og blev klippet helt ned, da de begyndte at se triste ud.
Ny i bedet er Geranium 'Rozanne' forrest  til højre. 
Står sammen med kattehale, Lythrum virgatum 'Rose Queen' 
til højre og den røde floks Phlox paniculata 'Starfire'

Geranium platypetalum i
midten, med frisk genvækst
Alchemilla mollis ligeledes
med frisk genvækst
















 Hydrangea arborescens 'Annabelle' i forhaven
I forhaven pryder hortensiaen igen igen, og i køkkenhaven/drivhuset er der rigeligt at høste. Jeg vil fremhæve den gule rødbede, som jeg prøver for første gang i år. Den kan bruges i mange retter rå/svitset/kogt, uden, som den almindelige rødebede, at farve det hele. Som bonus kan bladene anvendes som spinat.
Høsten da jeg kom hjem fra sommerferie.
2 kilo ribs fra min espalierede ribs, det er vist rekord



Gul rødbede 'Yellow cylindrical'
er sund og nem og god i køkkenet


Fra tidligere på sommeren, vil jeg vise et par billeder, af planter jeg kan anbefale. En lav ny asters har fundet vej til staudebedet, og er meget velkommen, da den blomstrer på et rigtig godt tidspunkt, i maj-juni. Efter de tidlige blomster og inden sensommerens væld af blomster. Jeg synes dog, at den havde en tendens til at tørre ud, så det er ikke sikkert den får lov at blive. Nu får den lige en chance for at etablere sig til næste år. Jeg vil gerne have planter, som trives uden at de skal vandes, og det kan sagtens lade sig gøre, for der er så mange at vælge imellem.

Clematis 'Hagley Hybrid' blomstrede
 tæt og flot i år.
Aster alpinus 'Goliath' blomstrer i
maj-juni, også god i buketter


Geranium macrorrhizum 'White Ness' , frisk og tæt fra foråret
på trods af sit tørre og nordvendte voksested
Geranium macrorrhizum 'White Ness'
med sine glade blomster i juni-juli














Det har været en skøn sommer !

Ingen kommentarer: